søndag, september 24, 2006 

Friløbet på fuld gas - klap dig selv på skulderen!

Under en fredagspils på Ørsted kom det frem, at Daniel ikke ville løbe Friløbet pga. sin skade i lysken - så jeg fik fornøjelsen af at løbe med Daniels nummer. Før start fik jeg klare instrukser fra nummerets ejermand om at løbe under 30 min... ;o)

Ok, sådan gik det ikke liiige... men der var trods alt lidt at leve op til med Daniels forventede 38 min. :) De første 3-4km gik fint - jeg fik dog startet lidt for langt nede i feltet (omkring nr 500) og det betød en del dumme overhalinger på de første par km med manglende plads. Der var lidt vind ned langs indersiden af søerne, men jeg lå desværre 20m efter en gruppe og kunne ikke få læ.
Fra søerne gik det ind forbi Vesterport st./Scala og direkte ind ad Tivolis hovedindgang, hvor en del overraskede turister så til. :) Turen rundt i Tivoli var noget kantet med en del sving, og vi kom ud af porten mod Hovedbanegården. Herfra tilbage nogenlunde samme vej, op langs ydersiden af søerne, gennem Fælledparken og tilbage på Østerport stadion.

Fra 6-9km havde jeg tunge og stive skinneben. Jeg lå frit og følte ikke jeg kunne give gas... følte mig også meget forpustet og følte ikke det gik særlig stærkt. Jeg slækkede i hvert fald på tempoet... jeg havde trukket en fyr op langs søerne og han sagde pænt farvel kort før vi nåede Fælledparken - jeg havde bare ikke saft mere at give. Der var også en del vind ind skråt forfra, men jeg følte det egentligt ikke som det store problem (selvom det nok trak lidt ekstra kræfter). Jeg ved ikke om det bare var mig som var træt, men jeg havde det i hvert fald også ret varmt på turen tilbage.

Anyway, jeg fik slæbt mig ind over stregen og jeg havde ingen anelse om min tid, da jeg ikke havde noget ur på. Og der var heller ikke noget ur ved målstregen... hvad er det her for noget!? Det er sgu sløjt arrangeret til sådan et stort løb! Jeg missede også en del km-skilte ude på ruten - ved ikke om det bare var mig som var træt, men de var i hvert fald ikke stillet synligt... der var trods alt ret frit omkring mig.

Jeg kan nu se tiden på nettet, og den er overraskende 42:23 (4:14/km), hvilket rækker til en placering som nummer 145 (af omkring 3100). Det er klart min bedste tid på 10km, hvilket lover godt for Eremitagen! :o)
Jeg kan dog godt mærke mine skineben her til aften... de er godt ømme - håber de hurtigt kommer sig.

fredag, september 22, 2006 

Oktoberfest im München

Super geil! Det er sgu stor klasse… jeg har været i München i denne uge og højdepunktet var naturligvis Oktoberfesten efter arbejde. Ja, -Tue, Torben, Jørgen og jeg tog faktisk derned søndag morgen for at have en ekstra dag til at nyde stemningen. Og jeg må sige, at det helt sikkert er en tur værd, hvis man altså har mulighed for at komme forbi... og ellers kan lide øl! :o)
Hele byen står på den anden ende i disse 2½ uge over 3 weekender og hele 5 mio mennesker tager turen forbi! Der bor kun 1.3 mio mennesker, så det her er stort – rigtig stort! Selve festpladsen er ikke mindre end gigantisk – der er en afdeling med tivoli og en med øltelte. Og vi snakker altså ikke det normalt danske omrejsende tivoli... det her var så store rutschebaner, at man overvejer hvordan de overhovedet er i stand til at flytte rundt på sådan en bandit.
Ølteltene er også et kapitel for sig – forstil dig telte på størrelse med en normal dansk sportshal... og så ligger der bare røv-mange af dem på række lige så langt øjet rækker... ja, -næsten da! ;) Torben drikker jo ikke øl, men han mente at han hellere måtte smage en lille nu hvor han var der... så han spurgte pænt vores serveringsdame om de havde små øl! LOL... svaret var blankt nej – der blev kun serveret i 1 liters glas! He... he... så han måtte ud i nogle æblecider.
Vejret var super lækkert, så vi fik vores første pils udenfor og gik derefter indenfor for rigtig at mærke stemningen. Der blev gået maxx til den! I hvert telt er der et orkester der spiller denne her slags bayersk musik i lederhosen og ruskindshat. Der er bare solid klasse. Folk var naturligvis godt kørende og stod mere eller mindre konstant og dansede på bænkene – der var vildt gang i den!

Vi hyggede os top klasse og jeg kan klart anbefale en tur forbi – og så trækker det jo absolut ikke ned, at tøser bliver frække i det klassiske outfit!! :D

 

Stockholm hos Lu’i og jomu

Nå, -det er sgu to uger siden Daniel, Lars og jeg driblede på weekendtur til Stockholm for at besøge Luise og jomu. Tak for en kanon weekend – det var kanon hyggeligt!

Jeg kan sgu ikke lige glemme det spacy sted vi var lørdag aften. Det var sgu maxx mærkeligt... fyldt med en masse personer der alle på hver sin vis skilte sig ud fra mængden – og det ikke på den fede måde! :D

Jomu, -jeg håber snart vi må komme igen og banke dig i Xbox 360. ;o)

torsdag, september 07, 2006 

Første skimøde

Lene diskede op med god kage hjemmebragt fra føTeX - godt arbejde! :) Udbyttet var et sikkert valg af Østrig/Italien i noget der ligner uge 10.

Jeg kan allerede mærke det bliver en sublim skisæson - god sne, uden pis dér! ;o)

 

Weekend i Århus - Marselisløbet

Kim og Allan plejer at løbe Marselisløbet, så det skulle jeg da naturligvis også prøve i år. Kim og jeg kørte derover lørdag eftermiddag... jeg var sgu lidt groggy efter Dicks 60-års fødselsdag om fredagen, hvor jeg driblede forbi Daniel bagefter. Jeg har i hvert fald en taxabon, hvor der står 05:22. :o)

Lørdagen var til afslapning, og søndag formiddag gik det løs. Jeg løb den korte distance og clockede 27:19 på de meget kuperede 6.4km - det rakte overraskende til en 32. plads blandt de 3889 som fuldførte! Sjovt nok, at der ikke var flere hurtige folk på den korte distance... de har sgu nok løbet den lange. :)
Jeg har spædet lidt op med lidt stemningsbilleder fra Århus festuge. Vi var selvfølgelig ude søndag aften og trykke den maxx af. Randi Laubæk spillede på torvet - Frankona folkene har i hvert fald haft fornøjelsen af hende flere gange. :D
Efter en god tur i byen sov vi ud og trillede hjem mandag formiddag - lige tids nok til at nå frokosten hjemme på Østbanegade. ;)

lørdag, september 02, 2006 

DHL stafetten, -redux

Så blev det igen ugen, hvor DHL stafetten blev skudt i gang. Rygterne siger 70,000 personer har benyttet sig af lejligheden til at bevæge sig de 5km i Fælledparken. Ja, -jeg sagde bevæge... for der er sgu godt nok nogle sinker blandt deltagerne. ;o) Men det er jo også det som gør løbet folkeligt og en sportslig udfordring, hvor man ser hvor god man er til at zig-zagge mens man giver den fuld gas.
Ruten var blevet lagt om onsdag og torsdag pga. heftige regnskyl de første to dage. Og det var en klar succes - der var stort set ikke andet end mudder der hvor løberuten gik udenfor grusstierne og ind mellem teltene - så det var den eneste rigtige beslutning.
Billederne er fra onsdag aften, hvor jeg løb for firmaet. Som det ses, så er der en del yngre kræfter og vi havde de også en kanon hyggelig aften med den obligatoriske engangsgrill spædet op med pils, vin, chips... osv. Betina og jeg havde været ude og handle og der manglede i hvert fald ikke noget kulinarisk! At vi så løb tør for pils senere på aftenen... er så en lille sveske. Men så var det godt vi havde nappet nogle flasker hvid -og rødvin med fra arbejdet - der har jo som bekendt (desværre) været en del afskedsreceptioner, så vi havde naturligvis provianteret.


Holdene var sat lige op for at der skulle være kamp til stregen. Mit hold (Søren, Janne, Kim, Lars og jeg) floppede, men Tues og Betinas hold flot ind næsten samtidig på hhv. 2:01:17 og 2:01:35. Mit hold kom ind i 2:07:24 og jeg clockede selv 20:40 - ok tid når man tager forholdene i betragtning.

Torsdag blev jeg så chartret i kantinen af aktuarerne fra AP - vi deler jo kantine med dem. Christina var blevet syg, så jeg sagde straks ja til at vikariere. Kort før løbet begyndte blev Lasse desværre nødt til at tage hjem til Anja, så jeg fik en bonustur med i hatten...
AP havde 5 hold med og vi (David, Gitte, Peter L. og jeg) kom ind som anden bedste i tiden 2:01:52 - jeg løb anden og tredje tur i hhv. 22:20 og 22:54 (i alt 45:14).
Også en stort tak til AP for fornem forplejning og kanon stemning i teltet - det var kanon hyggeligt, og jeg træder gerne til en anden gang! :D

 

jomus fødselsdag

Jeg havde egentlig forventet, at Daniel havde lagt denne ud på sin blog... men når han nu lagger, så må jeg jo gøre det. Citat Don C: "I kan lige få den her til jeres baggrundsbillede. Den skulle være office safe".
Det er jo et billede som den kvindelige del af befolkningen har krav på at se!? :o) [det er Lars til venstre]

Anyway, -jomu holdte sin 30-års (!!) fødselsdag i et sommerhus ude på bøhlandet, nærmere betegnet Veddinge ved Fårevejle, i sidste weekend. Kanon arrangement med fuld bespisning fra vi kom lørdag ved 14-tiden til vi igen forlod området efter søndagens brunch ved en 12-13 tiden. Vi var nok også lidt heldige med vejret - ingen regn om eftermiddagen, så der blev spillet volley, kubb og det klassiske spil for overklassen... stangtennis!

Stort håndtegn til jomu og Luise for en kanon fed weekend - jeg vil hermed gerne tilmelde mig til næste års arrangement! ;)