mandag, juli 31, 2006 

Etape Bornholm 2006

Jakob, Lotte, Lars, Daniel og jeg tog tidligere i år den helt store beslutning om at løbe hele Etape Bornholm. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg havde forventet, men det blev i hvert fald en hård fornøjelse! :o) Et marathon fordelt ud over 5 dage i Bornholms flotte og pææænt bakkede terræn... specielt etapen på Hammeren blev noget af en prøvelse med sine 207 højdemeter over 8.5km!! Jeg var i hvert fald helt flad da jeg trak mig selv ind over målstregen efter at have været nede og gå ikke mindre end 3 gange på vej op mod mål ved Hammer fyr.
Dueodde-etapen bliver jeg også nødt til at nævne. 5.8km på stranden i danmarks fineste sand, som absolut ikke var blevet lettere at løbe i efter en måned uden regn... også noget af en udfordring!

Jeg blev 227 ud af 640 mænd i 3:17:28, hvilket vel egentlig er godkendt - så må vi se om det giver ekstra skud i benene til sensommeren og efterårets løb. Det var i hvert fald noget helt nyt for mig at løbe 5 dage i træk. Jeg kunne mærke hvordan jeg langsomt blev mere øm i benene og træt som ugen gik... og så gjorde etapeprofilerne nok også deres. Derudover var det også ret varmt, så jeg havde svært ved at holde kropstemeraturen nede på et tålelig niveau. ;o)
Vi nød Bornholm i 9 dage hvor vi kun blev overrasket af regn en enkelt formiddag. Det er næsten 20 år siden jeg har været på Bornholm sidst, så det var en kærkommen mulighed for at gense øens attraktioner.

Update: Lars har nu postet billeder fra turen, der er bl.a. mange løbebilleder. Mine egne (ikke løb) tilgår senere når jeg får tid til at kigge dem igennem. :o)

Update 2: Daniel har nu også skrevet lidt om turen. :)

torsdag, juli 20, 2006 

Zürich, part deux

Zürich - lækker by... og jeg er ved at falde godt til. :o)

Nå, -jeg gider ikke rigtig skrive historien en gang til... så hvis der er nogle af jer der synes I har set (noget af) nedenstående i en mail fra mig, så er det fordi jeg har sakset ret meget.

Det hele er gået super stærkt. Først en lille historie... -en af mine US kollegaer (på mit niveau) var hernede for 1½ uge siden (dog kun 2 dage) og han snakkede med 2 forskellige teams. Han endte op i et team ved siden af mit og fik alt ok/thumbs up/go-go-go til en reallokation hertil i begyndelsen af september. Han var allerede begyndt at arbejde for teamet... men så kom beskeden om at vi skal af med 2000 af vores 11000 personer (se linket i min sidste Zürich bulletin) og så begyndte der at ske ting og sager... det er en længere historie - men udfaldet var, at hans relocation blev trukket tilbage mandag eftermiddag og han faktisk røg ud af teamet...! Hvorefter han kunne ringe til chefen for US pricing for at få et job hos ham (sit "gamle" job) - hvilket så ikke er noget problem, idet de mangler folk (mange er rejst). Men alligevel noget af et chock!

Der blev fyret 250 i sidste uge og jeg kender allerede nogle stykker der har fået billetten. Ikke så fedt. Selv min chefs reallokation er blevet sat på hold. Jeg havde (en halv dag inden jeg fik de andre beskeder) scheduled et møde med min chefs chef tirsdag morgen, hvor jeg ville snakke om min baggrund og hans/mine visioner for teamet... så jeg var/blev lidt usikker på, om jeg så også sad løst, idet jeg sidder som eneste på fuld tid i kbh (udover min chef). Men han sagde, at han meget gerne ville beholde mig og at han godt ville arbejde på jeg kunne komme til Zürich... men at det ikke kunne ske lige i øjeblikket - hvilket er forståeligt. Så jeg var noget lettet - ser faktisk ud til vi kommer godt ud af det med hinanden. Jeg har snakket en del med ham til frokoster osv, men det var første gang alene med ham i så lang tid.

Han holdte også møde for alle sine teams tirsdag eftermiddag, hvor der lige ud af posen blev sagt, at der ville blive fyret for at nå head count målet og at det fortrinsvis ville blive eksterne/temps og studerende. Så jeg var noget lettet over den støtte jeg fik tidligere på dagen... det kunne ha' været katastofalt!

Det hele ligger i baghovedet... men jeg er parat til at rejse. Jeg har gjort min position klar - jeg vil fortsætte med genforsikring og så er der ikke noget i København at komme efter. Swiss Re er verdens største genforsikringsselskab - og hvis jeg kan komme til Zürich, deres hovedkontor, så er det et stort skridt på vejen for mig. Jeg vil meget gerne senere prøve andre funktioner end den jeg sidder med i øjeblikket, og de muligheder vil jeg have dernede!
Det er en stor beslutning, men det ser ud til der går noget der ligner et halvt år - så jeg har god tid til at vænne mig til tanken.

Men nu er jeg altså tilbage i København og tager på ferie med drengene i morgen - jeg glæder mig super meget til bare at slappe af og få ryddet hjernen for spekulationerne... vi ses! :o)

 

Det er så yndigt at følges ad...

Hvor er fadølsanlægget!? Ja, -det er ikke med på billederne... men der blev gået godt til den til festen efter vi fik smedet Helle og Mikkel Simonsen/Dahl (eller noget) sammen.
Sagt med få ord var alt perfekt. Vejret var bare helt vildt godt (pææænt varmt) og alt gik godt i kirken. Deres udsendte paparazzi-fotograf var med til at forevige dagen og på billederne kan I se et par af de omkring 800 skud jeg fik med hjem i kassen.
Der var reception hos Helles forældre og festen begyndte kl. 1800 i Værløse. Og det var en super god fest - jeg har i hvert fald en taxa-kvittering hvor der står 06:03 på! ;o)

Jeg var pæænt smadret da jeg om aftenen tog flyveren tilbage til Zürich, hvor jeg var indtil onsdag aften. Er nu tilbage og den historie kan I få en anden gang! :)

torsdag, juli 13, 2006 

Grüezi


Så er der update fra Schweiz - jeg sidder nu i en lejlighed tæt på Goldbrunnenplatz og hygger mig med lidt aftensmad og BIF-Valur på live update... ja, -lidt sløjt at sidde hjemme på en lille-fredag... -men jeg har da været ude og spise frokost på restaurant i 2 timer. Det var faktisk et ret lækkert sted nede ved søen, lidt uden for byen, og vi havde fået et bord helt ud til vandet! Og når så vejret siger tæt på 30C - så siger jeg TOP NAJS!! :o)

Billedet ovenfor er taget i weekenden fra Jans terrasse ud over søen. Vi grillede og så fodbold sammen med et par super-flinke naboer både lørdag og søndag. Så det måske kan anes, så er udsigten fra terrassen ubeskrivelig - der er terrasse hele vejen rundt om lejligheden og fuld udsigt over søen og bjergene.

Jeg kunne helt sikkert godt finde mig til rette her - nu må vi bare se om der kommer et tilbud... lugter desværre af, at det i så fald ikke bliver noget "godt" tilbud (som i mere løn end nu). Men jeg tror jeg napper muligheden alligevel - Swiss Re er verdens største genforsikringsselskab og Zürich er hovedsædet... nok ikke en mulighed som kommer igen. Seneste nyt gør det dog lidt anspændt... :-/ Vi får se hvad der sker - jeg sidder under alle omstændigheder lidt på vippen hvis jeg bliver i København.

Vi ses hjemme i weekenden til Helle og Mikkels bryllup!