« Home | jomus fødselsdag » | Eftertragtet speciale - eller noget..!? » | CAPSoff » | Uhmm... ny laptop! :o) » | Nordtur(tm) 2006 » | Husejer - hvem, mig!? » | Slagelse C 6G » | Etape Bornholm 2006 » | Zürich, part deux » | Det er så yndigt at følges ad... » 

lørdag, september 02, 2006 

DHL stafetten, -redux

Så blev det igen ugen, hvor DHL stafetten blev skudt i gang. Rygterne siger 70,000 personer har benyttet sig af lejligheden til at bevæge sig de 5km i Fælledparken. Ja, -jeg sagde bevæge... for der er sgu godt nok nogle sinker blandt deltagerne. ;o) Men det er jo også det som gør løbet folkeligt og en sportslig udfordring, hvor man ser hvor god man er til at zig-zagge mens man giver den fuld gas.
Ruten var blevet lagt om onsdag og torsdag pga. heftige regnskyl de første to dage. Og det var en klar succes - der var stort set ikke andet end mudder der hvor løberuten gik udenfor grusstierne og ind mellem teltene - så det var den eneste rigtige beslutning.
Billederne er fra onsdag aften, hvor jeg løb for firmaet. Som det ses, så er der en del yngre kræfter og vi havde de også en kanon hyggelig aften med den obligatoriske engangsgrill spædet op med pils, vin, chips... osv. Betina og jeg havde været ude og handle og der manglede i hvert fald ikke noget kulinarisk! At vi så løb tør for pils senere på aftenen... er så en lille sveske. Men så var det godt vi havde nappet nogle flasker hvid -og rødvin med fra arbejdet - der har jo som bekendt (desværre) været en del afskedsreceptioner, så vi havde naturligvis provianteret.


Holdene var sat lige op for at der skulle være kamp til stregen. Mit hold (Søren, Janne, Kim, Lars og jeg) floppede, men Tues og Betinas hold flot ind næsten samtidig på hhv. 2:01:17 og 2:01:35. Mit hold kom ind i 2:07:24 og jeg clockede selv 20:40 - ok tid når man tager forholdene i betragtning.

Torsdag blev jeg så chartret i kantinen af aktuarerne fra AP - vi deler jo kantine med dem. Christina var blevet syg, så jeg sagde straks ja til at vikariere. Kort før løbet begyndte blev Lasse desværre nødt til at tage hjem til Anja, så jeg fik en bonustur med i hatten...
AP havde 5 hold med og vi (David, Gitte, Peter L. og jeg) kom ind som anden bedste i tiden 2:01:52 - jeg løb anden og tredje tur i hhv. 22:20 og 22:54 (i alt 45:14).
Også en stort tak til AP for fornem forplejning og kanon stemning i teltet - det var kanon hyggeligt, og jeg træder gerne til en anden gang! :D