« Home | Etape Bornholm 2006 » | Zürich, part deux » | Det er så yndigt at følges ad... » | Grüezi » | Majas dåb » | ...be sure to wear some flowers in your hair » | Afterski redux » | Aktuarer på sightseeing i Paris » | Mikkels polterabend » | Hvidovre IF vs Holbæk » 

tirsdag, august 01, 2006 

Slagelse C 6G

På vores nylige bornholmertur var temaet celleinfo oppe og vende - hvad betyder det f.eks. når jeg nu sidder i Slagelse om min mobil siger Slagelse C 6G?

Jeg har kigget lidt rundt på nettet og fundet celleinfo.dk. Hvis man f.eks. slår Oksbøl op (jeg er jo en gammel DIB-kriger), så kan man se, at der er både en GSM-900 og en GSM-1800 mobilsender. Bemærk, at GSM-1800 retmæssigt kaldes DCS-1800 blandt fagfolk - men de bruger begge samme teknologi (GSM) og eneste forskel er frekvensområdet som er hhv. 900 og 1800Mhz. GSM er digitalt og det vi kalder 2. generation.

I IT & Telestyrelsens mastevejledning kan man læse mere interessant om de pågældende typer: "Der er forskel på, hvor mange basisstationer og dermed maste- eller antennepositioner, der er behov for i de to frekvensbånd. For at dække et givet område kræves der ca. fire gange så mange basisstationer for DCS 1800 end for GSM 900. I tætbyggede områder er det imidlertid ikke dækningen, der styrer antallet af nødvendige basisstationer men derimod kapacitetsbehovet. Da frekvensressourcerne er større i 1800-båndet, er det en fordel med 1800 MHz-frekvenser i tætbefolkede områder. Tilsvarende har 900 MHz-frekvenserne udbredelsesmæssige fordele i tyndt befolkede områder, hvor kapacitetsbehovet er væsentlig mindre på større arealer."

Man kan altså se hvilken fysisk mobilsender/celle man er koblet på - man bruger ordet celle om et dækningsområde i denne mobil-sammenhæng. Desuden kan man altså se om kan er koblet på et GSM-900 eller et DCS-1800 net - som f.eks. 3G eller 3D i eksemplet med Oksbøl. Jeg har ikke umiddelbart kunnet finde ud af hvad 3 i denne sammenhæng betyder, men jeg skyder på det angiver noget med hvilket bånd (frekvensområde) der benyttes. Anyone!? :o)